Hygge, god mad og en naturlig del af livet i huset
Café Gro er en del af Roskilde Kongres- og Idrætscenter og fungerer som husets café for mødegæster, konferencedeltagere, foreninger, kulturgæster og alle andre, der lægger vejen forbi.
Her mødes mennesker over en kop kaffe før dagens første møde, nyder en let frokost mellem aktiviteterne eller slår sig ned med lidt sødt, inden turen går videre. Om aftenen bliver Café Gro et hyggeligt samlingspunkt før koncerter, shows og andre oplevelser.
Vi serverer frisklavede caféretter, hjemmebag samt varme og kolde drikke med fokus på gode råvarer, kvalitet og en afslappet atmosfære. Ved større arrangementer kan Café Gro også rykke tættere på gæsterne med pop-up café i haller og foyerområder eller foodtruck ved Hal D, når formatet kalder på det.
Derfor er Café Gro meget mere end en café – den er en naturlig del af livet i huset.